Denne artikel er henvendt til dig, der overvejer at skifte til Linux - det er ikke en guide, snarere er det en appetitvækker - en egentlig guide kommer senere.
Allerførst, hvad er en distro? En distro er kort for distribution. Linux bliver bygget af mange forskellige komponenter, og en distribution er så en samlet pakke af de komponenter. Men Linux er både navnet på platformen og kernen. Forvirret? Hæng på herunder.
Hvordan er det muligt? Jo, hvis du forestiller dig tre lag. Nederste lag, tættest på din computers hardware, har du selve "hjernen", Linux-kernen, der "snakker" med computerens hardware og andre softwarekomponenter og får det hele til at fungere. Ovenpå er selve "basesystemet", der består af f.eks GNUs CoreUtils systemsoftware, der giver dig kommandoer i terminalen såsom ls, dd osv. I toppen finder du mest den synlige del, den grafiske brugerflade, der f.eks kommer fra KDE eller GNOME-projektet (men der er mange flere...). Tilsammen danner det Linux som platform. Så Linux er både kernen OG navnet på selve platformen.
Der sidder en masse enkeltindivider, firmaer eller fællesskabsprojekter, bestående af entusiaster og samler de forskellige software i distributioner.
Det skyldes typisk, at de forskellige distributioner ikke altid er indbyrdes enige i, hvordan programudvalget skal strikkes sammen. Du kan sammenligne det lidt med, hvis 3 personer får at vide, at de skal bygge et hus med et sæt LEGO-klodser uden instruktioner. Du vil formentlig få 3 vidt forskellige løsningsforslag, men husene vil givetvis alle have en sokkel og et tag.
Nogle distributioner ønsker måske at fokusere mere på computereksperter end begyndere, og det afspejler valget af software i distributionen. Eller også ønsker de at tilbyde mere end standardistributionen Distributioner såsom Ubuntu Studio tilbyder f.eks et større programudvalg end Canonicals egen Ubuntu-installation, fordi de ønsker at bejle til kreative brugere mere end generalister. Ubuntu selv stammer fra Debian-projektet, som er en af de ældste distroer, der stadig findes. Forskellen mellem Debian og Ubuntu er dels at Debian er fællesskabsdrevet, hvor der er en virksomhed - Canonical - bag Ubuntu. Deres softwareudvalg er også forskelligt. Debian er den stabile klippe, hvor Ubuntu går sine egne veje. På den anden side har du Red Hat varianter, Fedora, CentOS og AlmaLinux. De tilbyder også hver især en anden softwareløsning. Hvor Debian og Ubuntu bruger apt til håndtering af pakker til systemsoftware, så bruger Redhat og Fedora f.eks rpm. Det er lidt ligesom kampen mellem om bilmærket BMW eller Skoda er bedst. Nogen går meget op i valget af mærke, andre vil bare have en driftsikker bil at køre rundt i. Der er dog altid fællestræk mellem distributionerne, og det er, at de alle har en softwarestore, du kan downloade programmer fra, og en række standardprogrammer. LibreOffice findes f.eks i de fleste distroer.
Til nye brugere vil jeg anbefale Linux Mint eller Zorin OS - de er begge baseret på Ubuntu, og er bygget til at tage pænt imod nye brugere. Mint installerer således en række "komfort-funktioner", man ikke finder i andre distroer.
ZorinOS kan konfigureres så Windows-brugere helt sikkert vil føle sig hjemme. Men hvilken grafisk brugerflade? Hvis du gerne vil ha' lidt af Windows i din Linux, så er det nok KDEs Plasma-desktop, du skal kigge på. Her findes der også en variant af Ubuntu, der hedder Kubuntu, der kommer med KDEs Plasma-desktop som standard
Og kender du MacOS, så skal du måske vælge GNOME-desktop'en. KDE Plasma kan virkelig konfigureres vildt og voldsomt allerede fra start. Konfigurerbart som bare pokker Vil du konfigurere KDE Plasma-desktoppen til at være en brugerflade til dit TV? Gi' den gas! Bigscreen-projektet gør netop det. Link til Bigscreen (der er en pænere brugerflade på vej, end den du ser på siden...)
Og, så er der jo Ubuntu Studio - den kan du smide på en USB, og så kan du se mange af de programmer, Open Source-fællesskabet kan tilbyde dig. Psst... Mange af dem findes også til Windows og MacOS, hvis du ikke er helt klar til springet. Husk i øvrigt, at du altid kan køre KDE-software på GNOME og omvendt. Det forvirrer lidt i starten, men man er ikke "låst" til en bestemt type software fordi man vælger det ene eller det andet.
Er du erfaren Linux-bruger vil jeg anbefale enten Ubuntu, Fedora eller Arch. I "gamle dage" brugte jeg altid Ubuntus LTS-versioner, de har været klippestabile for mig, men i de senere år er jeg begyndt at bruge seneste tilgængelige udgave. Det har jeg indtil videre heller ikke haft nogle problemer med.
Vælger du Ubuntu skal du være klar over, at Canonical forfordeler deres egne Snap-pakker, og dem er der færrere af end der er Flatpaks, der er det sådan bredt understøttede pakkeformat.
Noget af det første jeg gør, når jeg fodrer en maskine med Ubuntu, er dog at installere GNOMES Software app og så installere Flatpak-understøttelse, for jeg synes deres enegang med Snaps er ... hmm... udfordrende for Linux-økosystemets sammenhængskraft. Der er nødt til at være en form for ensretning, hvis vi skal vinde MacOS- og Windowsbrugere over. Fedora er den nye frontrunner - de er hurtige til at integrere nye versioner af KDE og GNOME skrivebordsmiljøerne, samtidig med at de understøtter et væld af forskellige platforme. Arch er klippestabil, men kan være svær at komme i gang med, man skal være klar på at ville rode en del med systemet. Det community-styrede pakkerepository AUR er genialt. Du kan med fordel kigge på f.eks Endeavour OS, som er en brugervenlig udgave af Arch, eller måske CachyOS? Der er mange valgmuligheder, prøv at se hvad der passer bedst.
Linux? Det er da noget med at hænge ud i et forum, og håbe på, nogle besvarer ens opslag? Nej, der findes professionelle supportmuligheder. Desværre gemmer de danske af slagsen sig godt. Det skyldes måske, at Danmark er et Microsoft-land i erhvervssammenhænge, og har været det i mange, mange år. Vælg en Enterprise Linux med mulighed for at få direkte betalt support, f.eks Red Hat, Ubuntu Pro, eller SUSE